Som jeg fortalte i gårsdagens hverdagsmåltider-indlæg, var tirsdag en halvdårlig dag. Og halvdårlige dage i kombination med nogle andre ting har generelt for mig en tendens til at give mig mega cravings efter noget fast/junkfood af den underlødige slags (ahem, hvem sagde grillkylling og pomfritter?!). Og nu er det jo ikke fordi, jeg ellers synes, at jeg hverken er fanatisk eller hellig, men jeg vil faktisk gerne undgå den slags så meget som muligt. Dels er det dyrt (for dyrt ift. hvad man får ud af det, hvis I spørger mig), og dels vælter det mig helt ud af en ellers god stime. Så hvis jeg spiser det, ved jeg, at jeg skal beregne mindst et par dage på at komme ovenpå igen – et par dage med mange cravings, manglende energi, dvaskhed, oppustethed og en række andre charmerende bivirkninger. Så måske det er meget logisk, at jeg faktisk foretrækker at undgå det. Så vidt muligt, forstås!
Men i tirsdags, der som sagt ikke var verdens bedste dag – selv om jeg nu helt har glemt hvorfor – kom jeg hjem efter arbejde, og havde faktisk først næsten besluttet dels at droppe gåturen og dels at bestille takeout. Men når jeg så tænkte efter, skete der det helt usandsynlige (for mig), at jeg faktisk skiftede mening, og valgte at jeg ikke gad. Jeg ville fandme tage den gåtur! Og så ville jeg lave mig noget ordentligt mad. Problemet var så bare, at det mad, jeg havde planlagt, gad jeg ikke. Ja, faktisk kunne jeg slet ikke komme på noget mad, som jeg reelt gad. Jeg valgte derfor, at begive mig ud på min gåtur – med kun en 20′er på lommen! – i håbet om, at lidt ekstra tid ville sætte skub i min tankevirksomhed. Og det gjorde det faktisk! Jeg kom nemlig i tanker om, at jeg for et par uger siden var faldet over en pakke færdigt kebabkød på frost i Aldi. Og selv om jeg da er fuldt bevidst om, at det nok langt fra er det bedste kød, man kan få, valgte jeg at købe det – netop til sådan en situation, hvor jeg bare ikke gad at lave mad. Min tanke var, at det da alt andet lige måtte være bedre end andre lignende alternativer. Og det holder jeg faktisk stadig på!
Min 20′er rakte heldigvis lige til en bøtte creme fraiche af den gode slags med 38% – det manglede jeg nemlig til dressingen, som selvfølgelig er nøglen bag dette måltid. Og den dressing blev faktisk virkeligt, virkeligt god! Og jeg er ellers ikke engang normalt særligt stor fan af dressing. Selv om det er lang tid siden, jeg sidst smagte en rigtig creme fraiche-dressing (altså af den købte slags/den man får på grillbarer), var min første tanke, da jeg tog den første bid, at det smagte præcist som jeg ville forvente fra sådan et sted! Så det må man da kalde en succes, synes jeg! Faktisk vil jeg næsten sige, at jeg nu er omvendt på dressing-området. I hvert fald så længe det gælder en hvid creme fraiche-dressing – som jeg selv kan lave! Den var bare go’.
Og så er næste skridt selvfølgelig at lave kebabkødet selv! Nogle gode bud fra kødeksperter om, hvilken udskæring man mon skal vælge til sådan noget? Som helt nyligt konverteret oksekødsspiser er det nemlig overhovedet ikke min stærke side, det dér med udskæringer mv. 
Creme fraiche-dressingen fik jeg hjælp til fra bloggen “Han & Hun”.
Hvad gør I, når I bare ikke gider at lave mad, men stadig gerne vil holde det så sundt og godt som muligt?
Kebab-salat med creme fraiche-dressing
2 personer
* kebabkød (enten fra frost, fra grillbar eller hjemmelavet)
* salat (jeg brugte iceberg, agurk og tomat – rå løg er vist “normalt” i sådan noget, hvis man kan lide det)
Creme fraiche-dressing:
* 2 spsk creme fraiche 38%
* 1 spsk mayonnaise, fx Hellmann’s
* 2 tsk æblecidereddike
* 1 tsk malet sukrin+ eller 1,5-2 tsk sukrinmelis
* 1/2 tsk tørret ramsløg (fx fra Urtekram)
* et nip cayennepeber (kan udelades)
* salt og peber
Bland alle ingredienserne til dressingen, smag til med salt, sukrin+ og æblecidereddike, til smagen er lige som den skal være!
Server med kebabkød og salat.
Indlægget indeholder affiliatelinks.