Quantcast
Channel: mayonnaise – Hjemme hos Xenia
Viewing all articles
Browse latest Browse all 51

Laks med asparges, spinat og citroncreme

$
0
0

Stik imod de normale anbefalinger (og mine egne) er jeg faktisk ofte rigtigt dårlig til at spise efter sæson. Bevares, jeg gør det da, da det jo både er billigere og ofte også sundere, men tit får jeg lyst til retter, der er helt uden for sæson på de helt forkerte tidspunkter. Har flere gange præsteret at lave suppe på en (højhellig) augustdag og jeg har altid meget mere lyst til jordbær om vinteren. Ikke skide hensigtsmæssigt egentligt. Men græsset er vel altid grønnere, er det ikke sådan, det er? I tirsdags var min madplan, det fine forårsvejr, mine smagsløg og min appetit dog helt på bølgelængde, hvilket resulterede i denne fantastiske ret. Laks kan jeg nærmest spise året rundt, og det er da heldigvis (så vidt jeg er orienteret) heller ikke en sæsonbetonet ting. Det er asparges derimod, og de grønne af slagsen er vist så småt ved at komme i sæson nu. Så det udnytter jeg til fulde, eftersom jeg ææælsker asparges! En anden ting jeg ææælskerer citron, og sammen udgør laksen, aspargesene og den lækre syrlige citroncreme nærmest en eller anden højere og hellig treenighed. Det var i hvert fald noget af det bedste, jeg har fået længe (jaja, det siger jeg hele tiden). En anden ting jeg siger hele tiden er, at det er nemt og hurtigt – og at det kun tager en halv time. Men det er altså også sandt for denne ret. Så hvorfor ikke sige det? Man må vel prale, hvor der prales kan :D

Og måske du lige nu sidder og tænker “næ hov, det der laks og asparges nedenfor ligner da egentligt den dér anden ret, du lavede for ikke så lang tid siden, Xenia! Hvad er den nu af?!” Hvortil jeg så bare svarer: “Ja, det gør det. Det er lavet på samme måde, da det er den suverænt bedste og lækreste måde at lave laks og asparges på i min bog.” P.s. Prøv det lige, hva’!

Jeg lavede aftensmad til to, men lavede fire stykker laks. Det gør jeg altid, når jeg laver laks – så har jeg nemlig rester til laksesalat. I denne omgang var der en portion inkl. asparges tilbage til gårsdagens madpakke og i dag lavede jeg så laksesalat af det sidste stykke laks samt den resterende citroncreme. Spørg lige om det var godt? (p.s. det var det!)

 


 

Laks med asparges, spinat og citroncreme

3 portioner

 

Citroncreme:

* 2 dl creme fraiche (jeg brugte 38%, men 18% kan også gå)

* 2 spsk mayonnaise

* skallen og saften af 1/2 citron (øko, naturligvis – resten af citronen bruges til laksen)

* 1 håndfuld frisk dild, finthakket

* 1 tsk sukrin (kan udelades)

* salt

 

Citronlaks:

* 3 lakseportioner

* salt

* skallen og saften af 1/2 citron

 

Desuden:

* 1 bundt grønne asparges (eller mere!)

* lidt smagsneutral olie

* salt

* 150 g frisk spinat

 

Start med at blande alle ingredienserne til citroncremen, så det kan trække, mens resten forberedes. Smag til med salt og sødemiddel.

Forvarm ovnen til 220º varmluft.

Knæk de træede ender af aspargesene, vend dem med olie og salt og læg på en bageplade beklædt med bagepapir. Dup laksen tør med køkkenrulle og læg på samme bageplade. Krydr med salt, citronskal og citronsaft.

Bag laks og asparges ca. 15 minutter i ovnen.

Server på et leje af frisk spinat.

 


Får I også “utidige” cravings?



Viewing all articles
Browse latest Browse all 51

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine